Strandliv på Fuerteventura

17. februar 2014 20:38 Rejser

Et voksende antal danskere har fået øjnene op for lillebroderen til de mere kendte Kanariske Øer Gran Canaria og Tenerife: den smukke ø Fuerteventura. Som dens brødre udmærker Fuerteventura sig ved sit klima. Selvom øen er den del af Spanien rent politisk, så ligger den langt fra Europa, helt nede langs kysten af Afrika. Det betyder at der er dejligt varmt, når vi har vinter og kulde heroppe i det nordeuropæiske. Det gør de Kanariske Øer til et yndet turistmål i vinterhalvåret for solhungrende danskere. Der er omkring 5 timer i fly og prisen er lav sammenlignet med andre rejsemål, der byder på sol og varme om vinteren.

De fleste kender Tenerife og Gran Canaria, men kender du Fuerteventura og dens fantastiske strande? Øen er faktisk den anden største efter Tenerife og har dermed en lang kystlinje med en perlerække af lækre sandstrande.

Sotavento
Hvis du forestiller dig kilometer efter kilometer af øde hvid sandstrand, så har du en idé om hvordan stranden i Sotavento ser ud. Stranden løber hele vejen ned langs Fuerteventuras sydøstlige kyst. Sotavento har nogle få overrendte punkter, men bevæger du dig lidt væk fra disse, er der masser af øde, uberørt strand at nyde. Surfere og kite-surfere holder også meget af Sotavento pga meget stabile vindforhold. Hvert år i august holdes af samme årsag VM i kite-surfing på netop denne strand.

Corralejo
Bevæger du dig et par kilometer uden for for den populære ferieby Corralejo finder du 10 kilometer af den lækreste strand, du kan forestille dig. Corralejo-stranden er kendt for sine hvide klitter. Der går et lille turisttog fra byen og ud til stranden.

Isla Lobos
Vil du gerne lidt væk fra Corralejo, kan du tage båden ud til øen Isla Lobos (Ulveøen). Det tage kun ti minutter med den lille færge, men det er en helt anderledes oplevelse der møder dig ude på øen, og det er helt klart sejlturen værd. Hele øen er ét stort naturreservat. Øen er lille nok til at du kan vandre rundt om den på et par timer, men alligevel stor nok til at der er mange uforstyrrede strande, hvor du kan lege at du har din helt egen strand i paradis. Strandene på Isla Lobos er noget for sig selv og det sammen kan siges om vandet. Pga fredningen, bliver der ikke fisket i disse vande og vandet ud for kysten er helt fyldt af farverige fisk. Så tage din dykkermaske og snorkel med til Isla Lobos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *